Er det ikke bare en fitness version af nupo?

Hvad er bulking og cutting lige præcis? Ja, bulking er når man ligger i kalorie overskud, altså spiser mere end man forbrænder, for at kunne opbygge muskelmasse, og cutting er den periode der ligger efter, hvor du forbrænder mere end du indtager, du så kan få din opbyggede muskelmasse frem i dags lyset, efter have det lagt i vinterhi, bag en masse dejlig fedt.
På nuværende tidspunkt har jeg bulket i omkring 5 måneder, og er lige så stille begyndt på at få mit kalorieantal ned ad. Spørg mig ikke hvordan det går.. HAHA, chokoladen er en stor del af mit liv lige nu, okay?

Okay, let’s get to the point.
Jeg vejer 69 kg, er 162 cm høj og jeg vil starte ud med at fortælle omkring bulking og dets effekt på min tankegang og min krop.
Jeg vil ikke snakke så meget om tallet på vægten, da jeg rent ud sagt ikke giver en F om, hvor meget der står på den lorte grimme, nøttesløse plastisk boks, der står og skriger efter en hvergang man træder ind på badeværelset. Vi har alle været, eller er stadig, meget ømme overfor at vide hvor meget vores køretøj vejer, og nej jeg snakker ikke om din grå sølv spand der står inde i garagen og ser pæn ud, men det køretøj der bringer dig frem i verden 24/7. Din smukke krop selvfølgelig!
Hver dag inden og efter mit bad, laver jeg den typiske 360 graders vending i spejlet, hvor alt lige skal tjekkes ud, og undersøges nøje. Jeg er ikke bleg for at sige, at jeg gør det, og at jeg på mange tidspunkter kan køre mig selv død i det fedt der er fordelt ud over kroppen eller den store røde bums der er dukket op lige midt i panden på mig.
“Hvorfor kan det lorte klamme fedt ikke bare forsvinde, så man faktisk kan se lidt at det muskelmasse jeg har arbejdet så hårdt for at opbygge?”
“Hvorfor kan jeg ikke bare få den flade mave igen, som jeg havde for blot et par måneder siden? ”
“Erika, du ligner jo bare en fed hval bagfra, med de blævrende lår , den røv og den brede ryg..”
“Kan det ikke godt snart blive Januar, så jeg foralvor kan komme af med alt det her fedt! Jeg er dælme træt af at rende rundt og ligne en omvandrende kaskelothval, der er jo ingen der kan se, at der faktisk gemmer sig muskler bag det blæver der”
Og så videre… Og så videre…
Kampen mod tallet er for mig ikke det der er hårdt, men kampen mod hende i spejlet, og tankerne oppe i hovedet, er derimod det der er svær at tage op.

Jeg har, som nævnt i tidligere indlæg og på instagram, fortalt lidt om min tidligere spise forstyrrelse og depression, så det med at skulle tage på med vilje er altså ikke altid det fedeste, og noget man lige har lyst til at hoppe op på bordet og danse over. Men ved du hvad? Jeg har optur over, at kunne se mine muskler har vokset, på før og efter billeder, og over at have en stor røv med et sæt patter, der får mig til at føle mig ekstremt feminin! Altså.. Det er da ikke kun det med at opbygge muskelmasse, der er positivt ved at bulke… Det kan være svært at finde den fine linje mellem bikinibøf og så ren og skær fed til tider, oppe i mit lille hoved.

Personligt har jeg ikke noget i mod, at 69 er mit nuværende nummer, og at det faktisk er det højeste jeg nogensinde har været oppe på! Eller.. Det er hvis man ikke tænker på de 70 jeg rundende op på for et par uger siden, efter at have spist en dejlig fed burger med fritter, og endt med en lettere træls mad baby.
Jeg er begyndt at tænke mere på mine fysiske og psykiske fremskridt, frem for at tænke på, at verden faktisk vil have mig til at veje 59 kg, da det er passende for min højde.
Betyder det at jeg vejer 10 kg mere en normen, at jeg er en fed lille prop, der skal sendes på julemærkehjem, fordi jeg ikke er ‘sund’ og har et for højt BMI tal? NÆ!
Det betyder bare, at jeg har valgt at ville se stærk og bøffet ud, så jeg kan skræmme alle de væk, som prøver at tage min mad! Ej, spøg til side.. Tallet betyder ikke spor, så længe du er glad for den person du er, for de valg du har taget omkring din livsstil, og for det liv du lever.
Jeg er så kliche, at man kunne få lyst til at kaste op, men det passer og det skal slåes fast oven i dit søde hoved.

For at du ikke skal side fast på min blog indtil nytår, så må jeg nok hellere komme videre til det omkring cutting, da jeg ellers bare kunne plapre løs omkring alt og intet, og så ville der jo heller ikke være mere at dele til næste indlæg, eller jo måske… Jeg er ikke person der ligefrem mangler ord, hæhæ.

Mange af jer har spurgt ind til, hvordan jeg vil gribe cuttet an, da jeg også klart har givet udtryk for, at det ikke ville være opsat som en konkurrence diæt.
Først vil jeg igen lige understøtte, at cutting altså betyder, at man ligger i kalorieunderskud og derfor taber sig = smider alt fedtet, så du kan blive ripped as F.
Under normale omstændigheder, ville jeg skulle tælle hver en kalorie, udelukkende spise tørre ris, broccoli og kylling (som sagt i grove træk), men siden jeg har døget med ortoreksi og andre trælse spiseforstyrrelser, så lader det gå en lidt sundere vej, og tager det mere som en livsstil, hvor der er plads til farverig mad og lidt pasta og oksekød engang i mellem, uden at min verden skal gå under. Så du vil se lækre SUNDE og nærringrige måltider på min instagram, ikke kun tør kylling og ris ❤
Det eneste forskel der så vil være fra der og nu, er at jeg spiser mindre mængder, meget mindre mængder, og at alt det usunde bliver en “1 gang om ugen” kind of thing ❤
Som pointeret før, så skal jeg ikke op til konkurrence, så der er ikke det slags pres på mig, og jeg kan slet ikke håndtere alle de tal og kost kontrollerede punkt til prikke system, som de fleste tager op, i hverfald ikke lige nu. Jeg har erfaret efter mange år, at jeg sagtens kan tabe fedt på denne måde, måske ikke nær så hurtigt som på den anden mulighed, men det gør mig slet ikke noget, for jeg vil ikke køre mig selv i graven, for at kunne opnå en six pack! Så er der altså ting i livet der er meget vigtiger end det, mener jeg!
De næste par måneder op til nytår, vil foregå på den måde, at jeg afvænner min krop af med den sukkerafhængighed jeg har fået mig selv ind i, og at jeg gradvist skruer ned for kalorieantallet, som jo under bulk har været oppe omkring de 3000-3500, hvor jeg nu skal ligge omkring 2300-2600. Jeg glæder mig meget, og tager bare en dag ad gangen, da mit hoved er i et meget sensitiv stadie, og derfor skal passe lidt på med for meget restriktion og kalorie tælning.

Hold nu helt op, hvor er det svært at skulle fortælle sig selv hvor perfekt man, som den man er, når ens hoved bare har et fodfæste over omkring alle de “quicke løsninger” som nupo diæter og stramme diæt planer, og en fast tanke der siger “SIX PACK, VAINS, TYDLIGE MUSKLER, STRAM RØV, KÆMPE GUNZ, NU NU NU” heeele tiden.
Jeg skammer mig sådan over at tage et stykke chokolade, hvilket kun for mig til at overspise endnu mere, når jeg fokusere på de kcal tal og tørre ris der bare skal sluges både middag og aften, hvor man kun tænker “gid det snart blev tid til min aftensky, så jeg i det mindste kunne få lidt lækkert ned”.
Det er lige præcis derfor jeg vælger som jeg gør, for jeg har ikke lyst til at skamme mig over en pizza med pigerne i byen en sjælden gang, eller et stykke mørk chokolade i madpakken med mit smækre lækre æble, der bare sidder og ser saftig og lækker ud.. OKAY STOP ERIKA.. Sidder og bliver helt sulten jo… Og ja, jeg har en afhængighed af æbler, på et tidspunkt var det så slemt at jeg spiste 8 om dagen… Sidespooooooor!
Men ja, jeg har valgt som jeg har valgt, og det lyder måske underligt for jer, som er vant til den stramme diæt, uden at have noget problem med det, men jeg er en pige med en sygdom, som jeg vil leve med resten af mit liv, og jeg vil ikke fodre de onde tanker, når jeg ved hvad jeg kan gøre for at fodre de gode og opløfte dem, hvori jeg stadig kan nå mit mål, bare på lidt længere tid. ❤

Dette er ikke en slankekur, men en livsstil.
Hvilket bringer mig til overskriftens spørgsmål! Det der for mig til at tænke dette er, at konkurrence atleter (som jeg har stor stor respekt for, ik misforstå mig under alt dette) som stresser deres krop så endegyldigt meget, for at opnå en perfekt sceneform, ikke er sundere end de som tror kan skabe mirakler ved at indtage pulver suppe og kemikalie barer til morgen, middag og aften. Eller… Jo måske er de, for kylling ris og grøntsager er jo ikke skadelige over for kroppen, som alle de diæt fabrikanters produkter er. Men at nærmest sulte sig de kommende uger op til diæt, så man kan hive huden på maven op til hovedet på scenedagen,  for derefter at indtage alt det mad man ikke har tilladt sig selv så længe, i store mængder over en længere periode (som set i fleste tilfælde), det er jo heller ikke sund! For mig ses en konkurrence diæt, i grove træk, som fitness versionen af anoreksi. Sorry to say, men jeg blev direkte trist over at se de fleste af bikinikonkurrenterne på scenen til debutantstævnet, da de fleste bare mindede mig om anoreksi børn med sixpack. Der var selvfølgelig også de som stod i en super flot form, og i min mening lignede rigtige bikinifitness atleter, men de var så åbenbart alt for bøffet, til at fortjene en plads under de sidste seks.
Det er slet ikke for at hænge nogen ud, at jeg skriver alt dette, og igen så har jeg da stort respekt for alle de som stiller sig op på scenen, men min pointe er bare at det langt fra er sundt, og at jeg er lidt trist over, at vi i dagens danmark, og sådan set også andre steder i verden, bliver tvunget til at gå på sådan en stor kompris med vores sundhed, for at kunne være acceptable i den populæreste gruppe under konkurrencen 🙂
Jeg ville hjertens gerne selv stille op en dag, men det skulle ikke være på kompromis af min sundhed ❤

Nu er det sagt hud ærligt, og i må mere end gerne skrive en kommentar, hvor i deler jeres synspunkter, meninger eller bare deler at i har lyst til at slå mig oven i nødden, for det jeg har sat og skrevet. 🙂

Knus herfra ❤