Erika's Syndige Bailey chokolade drøm!

det æstetiske ideal

I går aftes læste jeg en artikel fra politikken, der handlede om forskellen på det nutidige krops ideal og 70’erne. Du kan læse artiklen HER . Artiklen er baseret fra et interview af Karen-Lise Mynster.

Det første citat jeg vil kommentere på er dette:
»Jeg oplever en ensretning af kvindekroppen. Vi bliver konstant påvirket af billeder af idealkroppen; den lange slanke krop, kønt ansigt, markerede kindben. Alle kroppe skal ligne idealkroppen, der er ingen plads til forskellighed.«

Jeg har fanget migselv i at tænke dette gentagelige gange, og jeg prøver mit bedste for at vise jer følgere, eller ny ankommende (hej), at det er helt okay at skabe dit eget skønheds ideal, og at det er mere end okay, at have deller når man sidder ned OG STÅR OP ENDDA, strækmærker, prikker og bumser, urenheder af alle slags virkelig, rynker, sår og hvad man ellers kan komme på. Det er okay at være uperfekt, og at være dig selv!
Jeg er en kvinde der efterhånden har lært, at man ikke skal se sig skør i de små ting på kroppen, men elske og være taknemmelig for at kroppen er i stand til at gøre hvad den nu kan. Jeg er ikke så blufærdig og, som mange af jer nok ved, meget stolt af at være stolt over min krop. Det har taget mig super lang tid, men nu kan jeg endelig tage i bad offentlige steder, uden at tænke en tanke over den næste kvinde der tropper op, og være bange for at vise mig for det jeg er. Jeg er så fascineret af kroppen, og syntes det er en skam, at den æstetiske kvindekrop skal være så seksueliseret!
Derfor elsker jeg netop også Chelsea Handler så meget (hvis i ikke ved hvem hun er, så er hun en “pensioneret” amerikansk talk show vært der havde programmet “Chelsea Lately”), for hun er ikke bange for at stille sig op med bar barm, og siger HER ER JEG! DEAL WITH IT, hun syntes det er herre sjovt at poppe patten ud på fællesbilleder med hendes veninder, og jeg ved ikke hvad! Hun er et pragt eksemplar, på hvordan jeg ville ønske jeg kunne være. For selvom jeg er nået så langt som jeg nu er, så jeg dog ikke helt der endnu, men jeg ELSKER dem der er sådan!! High five til jer! Det er jo latterligt hvor sensureret en kvinde krop skal være nu til dages, i forhold til mande kroppen, og igen vil jeg have lov at sige, at det er en skam!

»Jeg sad forleden i bussen og så på en gammel mand, hvor jeg tænkte: Hold kæft, hvor er han flot. Man kan se årene i sådan et ansigt. Men vi stræber efter ungdommen. Ofte siger vi til hinanden: Man kan jo slet ikke se, at du er 60, du ser så ung ud! Er det et kompliment? I dag har vi glemt at sætte pris på alderdommen, dens visdom og erfaring.«

Jeg har altid sagt, at jeg virkelig ikke tror på at blive en af de ældre damer, som får angst af at se rynker, eller blive det og det ældre. Jeg værdsætter virkelig livets process, og derfor tror jeg ikke på, at jeg nogensinde vil finde mig i det sted, af at være ked over mine rynker og andre alders tegn. Men når jeg så siger det højt for ældre kvinder kommer kommentaren altid “haha, bare vent, det siger du måske nu, men det kommer til at se anderledes ud, når du så er i vores sted”. Og NEJ, det tror jeg virkelig ikke! Hvis jeg kan elske mine strækmærker på min numsegøj, patter og lamselår, og acceptere alle andre urenheder jeg har skulle døje med, så vil jeg også tro at jeg kan komme igennem mine smile rynker, og de rynker der viser det jeg har overkommet gennem livet! 🙂

68’ernes ansvar
»Kroppen var til rådighed og naturlig. Det fostrede et kvindeideal, der lå milevidt fra min mors generations. Vi smed bh’en og slog håret løs. Det måtte også hellere end gerne være uredt og hennafarvet. Man hyldede den naturlige krop i alle dens afskygninger. Nogle havde lange patter, nogle havde små patter, nogle havde store patter. Man var nøgen for at vise forskelligheden – og det var godt nok. Ungdommen i dag burde lære at se skønheden i forskelligheden. Tænk, hvis vi alle sammen var ens. Det ville være røvkedeligt«.

Det sidste citat jeg vil kommentere på er dette, jeg syntes det sidder lige i skabet, og jeg kan ikke være mere enig!
Det er så synd, at det de kæmpede for dengang, virkelig er så langt væk fra vores realitet nu. Hvor bliver hyldesten af for vores kroppe? Hvor bliver friheden af?
Vi sidder i et årti, hvor vi i det store billede har friheden til at gøre hvad vi vil, være hvad vi vil, tænke hvad vi vil og se ud som vi vil, men alligevel skal det ses skævt på, når vi så endelig tager skridtet og skiller os ud fra andre! Jeg ved ikke om jeg kan sige at jeg er heldig, når jeg ikke har mødt så meget modspil, for jeg VED at folk i byen går rundt og snakker dårligt om mig bag min ryg, men jeg møder aldrig rigtig nogen, som tør komme op til mig og sige hvad de egentlig tænker. På min instagram syntes jeg faktisk heller ikke, at jeg møder så meget modspil.. Selvfølgelig er der engang imellem den der idiot, der lige skal påpege noget der er ligegyldigt, og prøve at skabe en konflikt ud af det, men for det meste bliver jeg faktisk mødt med kærlighed!
I startten af året havde jeg instagram profilen der hed dkfitnessfr3ak, og der var jeg absolut ikke blufærdig på nogen måde, jeg postede (hvad der var for andre) grænseoverskridende billeder, og min IG blev hurtigt spredt rundt omkring hele byen.
Jeg bor i en lille flækker i vestjylland, så der sku ikke meget til, før største delen vidste hvem jeg var, og før jeg vidste det blev der snakket om mig over alt. Jeg skilte mig ud, hvilket både har bragt pragtfulde ting ind i mit liv, men også fordømmende blikke og had blandt piger. Min instagram er meget anderledes nu, men jeg deler dog stadig billeder af mig selv, men i en anden grad. Det er ikke fordi jeg bukker under for noget, eller skammef mig på nogen måde, men jeg har bare ikke behov for at dele så meget af mig selv, på den måde, så ofte! Hvis jeg går forbi spejlet, og tænker damn du ser godt ud i dag Erika, så vil jeg da ikke skamme mig over at tage et billede og så ligge det op, for selv med haters der gemmer sig i mørket, så har jeg utrolig mange der bliver inspireret og motiveret af det jeg har opnået og af den måde jeg tænker på!

Jeg ved ikke om jeg kom ud på et sidespor og bare fablede løs som normalt, eller om jeg egentlig kom ud med min pointe haha, men det jeg vil ud med er bare, at vi skal hylde vores kroppe! Vi behøver ikke være egoistiske og overfladisk, bare fordi vi elsker den måde vi ser ud på!! Som der bliver sagt i citatet, så ville det være røvkedeligt, hvis vi alle så ens ud, så du må ikke være bange for at vise dine forskelligheder og være stolt og din lille numse, store numse, små patter, store patter, hænge patter, lange ben, korte ben og alt det andet du kunne føle dig forkert over! Elsk din krop forfanden, du får kun en!

Klap i måsen og kys herfra mine darlings! 😉

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Erika's Syndige Bailey chokolade drøm!